Limited edition Jaguar F-TYPE Heritage
hylder en legendes 60-års jubilæum

Jaguars ikoniske E-type kan i 2021 fejre 60-års jubilæum. I den anledning lancerer Jaguar for første gang nogensinde en limited edition-model: En unik F-TYPE Heritage 60 i klassisk Sherwood Green, der kun kommer til at findes 60 af på verdensplan.

En hyldest til en legende. Det er baggrunden, når Jaguar i 2021 i anledning af E-types 60-års jubilæum sender den helt nye F-TYPE Heritage 60 Edition på gaden. Designet er intet mindre end spektakulært med tydelige referencer til den ikoniske sportsvogn fra 1960. F-TYPE Heritage 60 Edition lanceres nemlig i Sherwood Green – den originale E-type-farve, som ikke har været en del af Jaguars pallette på nye biler siden 1960erne. Hertil kommer specialfremstillet Ebony Windsor læderinteriør, som ikke normalt er muligt at få med F-TYPE.

”60-års jubilæet for den ikoniske Jaguar E-type er den perfekte anledning til at lancere vores første limited edition-model i Jaguar nogensinde – en helt unik F-TYPE, der kun kommer til at findes 60 af på verdensplan. F-TYPE Heritage 60 er en moderne hyldest til E-type og så gennemført i sit design, at den klassiske Sherwood Green farve fra 1960erne lige så godt kunne være skabt til nutidens F-TYPE”, fortæller Mark Turner, der er Commercial Director i Jaguar.

F-TYPE Heritage 60 Edition kommer både som coupé og convertible – begge med eksklusive 20” Gloss Black fælge og udvendige detaljer i Gloss Black og krom. Men altså kun i et meget begrænset antal, så der er tale om et eksklusivt samlerobjekt.

Superskarp performance
Også præstationsevnen i den nye F-TYPE Heritage 60 Edition er helt exceptionel. Med en maks. hastighed på 300 km/t og imponerende 0-100 på kun 3,5 sekunder er bilen i en klasse for sig – og ikke uden grund. Det er nemlig den potente F-TYPE R fra 2019, der er udgangspunktet for den nye F-TYPE Heritage 60 Edition. Det gælder også V8-motoren med en imponerende kraft under alle forhold.


Herudover leveres F-TYPE Heritage 60 Edition med en perlerække af avanceret teknologi, bl.a. high-definition 12,3” TFT instrumentbræt, Touch Pro Infotainment system og Apple CarPlay® som standard.

En drøm af fortid og nutid
For teamet, der står bag den nye F-TYPE Heritage 60 Edition, har det været lidt af en drøm at få lov til at arbejde med så ikonisk et design som E-type i en ny kontekst.

”Arbejdet med at forene de E-type-inspirerede detaljer med den nye F-TYPE gav os muligheden for at fordybe os i arven fra Jaguars legendariske sportsvogne. Med en helt enestående adgang til originale tegninger, farvekoder og referencemateriale har vi skabt en distinkt og yderst samlerobjektværdig fortolkning af den ultimative Jaguar sportsvogn”, siger Clare Hansen, der er Director of Vehicle Personalisation i Jaguar Special Vehicle Operations.

I anledning af 60-års jubilæet lancerer Jaguar udover den nye limited-edition F-TYPE også i alt seks identiske remakes af to af de mest berømte E-types: Jaguar E-type 9600 HP og Jaguar E-type 77RW – også kendt som The E-type 60 Collection.