02 juli 2020

EFTERSPØRGSLEN EFTER SUPERBILER STIGER


Mens store dele af bilverdenen gisper efter luft, er der stigende efterspørgsel efter High performance modellerne fra Jaguar. Her melder Special Vehicle Operations afdelingen om 64 % stigning i salget.


Fem år efter etableringen af Special Vehicle Operations – Jaguar og Land Rovers afdeling for superbiler – er salget steget med 64 procent i forhold til året før. Og antallet af modeller med det eftertragtede SV logo har aldrig været større. Nu er det muligt at få hele syv modeller i Special Vehicle set up.


Bestselleren er stadig Range Rover Sport SVR (Land Rover) med 575 hk og en motorlyd fra de 8 cylindre som en vred bjørn. Men både Jaguar F-Pace SVR og Range Rover Velar SVAutobiography (Land Rover), der begge debuterede i 2019, er stærkt medvirkende til succesen og de mere end 9500 solgte biler fra Special Vehicle Operations sidste år.


Michael van der Sande – Managing Director Jaguar Land Rover Special Vehicle Operations siger:


”Trods et meget udfordrende år for bilindustrien som helhed, er vi naturligvis meget tilfredse med at efterspørgslen efter Jaguar og Land Rover SV produkter fortsætter med at stige kraftigt her fem år efter vi etablerede den afdelingen”.


Ud over de tre nævnte modeller er det muligt at få en SV udgave af Jaguar F-Type og Jaguar XE