INCONTROL REMOTE

InControl Remote er kompatibel med de fleste Android- og Apple iOS-smartphones og giver dig mulighed for at interagere med din Jaguar med en dataforbindelse via InControl Remote-appen, uanset hvor du er i verden.


Med appen har du al information om din Jaguars sundhed og status på din smartphone samtidig med, at du kan interagere med bilen på afstand.

  • Se bilens data via statusinformation, når du ikke er i nærheden af den – lige fra brændstofniveau til status for døre og vinduer
  • Hold styr på dine udgifter via Journey History
  • Indstil den perfekte kabinetemperatur på forhånd med Remote Climate Control
  • Find din Jaguar hurtigt på en overfyldt parkeringsplads med fjernbetjente lydsignaler og blink
  • Sikr din bil på afstand med fjernbetjent aflåsning og oplåsning


Afhængigt af det valgte ekstraudstyr giver det dig mulighed for at låse dørene/låse dem op, fjernbetjene opvarmning/afkøling af bilen på forhånd ved hjælp af betjeningsfunktionen til klimaanlægget* samt at finde din Jaguar hurtigere ved hjælp af fjernbetjente lydsignaler og blink.


Med InControl Remote-appen får du:


STATUSINFORMATION OM KØRETØJET
Kontrollér aktuelt brændstofniveau og rækkevidde samt status for døre, vinduernes position og dørlåsene. Se, hvor du parkerede din Jaguar sidst og find vej tilbage til den med anvisninger, når du er til fods.


MEDDELELSER OM VEDLIGEHOLDELSE AF KØRETØJET
Du har mulighed for at se oplysninger om vedligeholdelse – fx info om lave væskeniveauer og anvisninger om, hvordan du afhjælper disse.


REJSEHISTORIK
Denne funktion (ekstraudstyr) registrerer automatisk din rejsehistorik, inkl. valgt rute og statistik i forhold til kilometertal. Disse oplysninger kan eksporteres via e-mail til et Excel-format, så du nemt kan rapportere dine udgifter.


FJERNBETJENT KLIMAKONTROL
Gør din Jaguar klar til køreturen på forhånd ved at indstille temperaturen, så du og dine passagerer har det behageligt fra det øjeblik, I stiger ind i bilen. Systemet aktiveres ved fjernbetjent start af motoren.*


FJERNBETJENTE LYDSIGNALER OG BLINK
Denne funktion tænder din Jaguars havariblink og nærlys, ligesom et lydsignal høres, så du nemmere finder den på en overfyldt parkeringsplads.


FJERNBETJENT AFLÅSNING OG OPLÅSNING
Fjernbetjent af- og oplåsning af dørene med et tryk på en knap. Ét tryk på "lock"-knappen på Vehicle Security-skærmen i InControl Remote Smartphone-appen er nok til at låse dørene, aktivere alarmen, folde sidespejlene ind og lukke ruderne. Tryk på "unlock"-knappen for at folde sidespejlene ud, tænde for nærlyset og aktivere havariblinket med to blink.


NULSTILLING AF FJERNBETJENT ALARM
Du får en meddelelse på din smartphone, hvis din bils alarm går i gang, så du om nødvendigt kan nulstille alarmen.


WAKE-UP-FUNKTION
For at bevare batterikraften afbrydes visse uvæsentlige, fjernbetjente funktioner, hvis du ikke kører i din Jaguar i fire dage.


Hvis du gerne vil kunne bruge disse funktioner efter denne periode, kan du planlægge en wake-up, som genaktiverer funktioner såsom fjernbetjent klimakontrol og af-/oplåsning. Alternativt genaktiveres funktionerne automatisk næste gang, du kører i din Jaguar.

Ansvarsfraskrivelse:

Når vi udruller InControl, kan specifikke funktioner, der er beskrevet her, være ekstraudstyr og markeds- eller motorafhængige. Kontakt din lokale Jaguar-forhandler for tilgængelighed og for at få oplysninger om de fulde bestemmelser i dit land. Visse funktioner kræver et passende SIM-kort med en egnet datakontrakt, der kræver ekstra abonnement efter den indledende periode som angivet af forhandleren. Der kan ikke garanteres forbindelse til mobilnettet overalt.


*Hvis motoren ikke kan startes med fjernbetjening på grund af køretøjs- eller markedsbegrænsninger, er der stadig mulighed for fjernstyret varme og ventilation, hvis tidsstyret klimaanlæg eller fjernbetjent parkeringsvarme er monteret. Hvis ingen af delene er mulige, vil den fjernbetjente klimafunktion ikke blive vist i Incontrol Remote smartphone-appen.