Jaguar | THE ART OF PERFORMANCE | Jaguar Danmark
loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

ELEKTRISK REVOLUTION

Da Thomas Parker byggede verdens første seriefremstillede elbil i 1884,
havde han næppe forestillet sig, at der ville gå mere end hundrede år, før eldrevne
køretøjer for alvor ville slå igennem i bilindustrien. I virkeligheden gjorde de teknologiske
fremskridt med en forbrændingsmotor i motorrummet i vidt omfang
elbilen (Electric Vehicle – EV) forældet – frem til i dag. 

bg-modelDisplay

Den hurtige udvikling inden for batteriteknologi gør nu produktionen af hybrid- og fuldt eldrevne køretøjer økonomisk interessant for bilproducenterne. Jaguar skabte overskrifter tidligere på året, da vi lancerede I-PACE, den første fuldt eldrevne bil. Fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 4,8 sekunder og med en rækkevidde på 470 km bringer I-PACE Jaguar i førerposition og er med til at ændre den gængse opfattelse af elbiler.

Bilejere vil ikke nøjes med, men vil have hele pakken – også når det gælder elbiler. For første gang nogensinde passerede det globale salg af plug-in-køretøjer sidste år én million enheder. I Norge var en tredjedel af salget af nye biler en elbil. Regeringer fra Frankrig til Indien, og senest også i Kina, har meddelt, at de vil afslutte eller skære drastisk ned på salget af køretøjer med en intern forbrændingsmotor inden for 10-20 år. Markedet for køretøjer bevæger sig nu hastigt ind i den elektriske æra efter mange års fejlslagne forsøg. 

Hele kernen i ønsket om elteknologi hviler i et globalt ønske om og behov for at gøre vores transport mere bæredygtig. Elbiler vil bidrage til at nedbringe udledningen fra udstødningsgasser og reducere støj, så vores vejmiljø kan blive sundere og mindre støjende for alle. Men fordelene ved elbiler rækker langt ud over deres positive påvirkning af omgivelserne. EV'er indeholder færre mekaniske dele og er derfor nemmere at styre ved hjælp af en computer: autonom kørsel ved kødannelser. I nogle dele af USA er der allerede selvkørende biler på vejene, og det vil efterhånden blive normen i andre dele af verden også. Sikrere kørsel og mere fritid er nogle af fordelene. I stedet for at skulle fokusere på vejen hele tiden kan vi blive mere produktive bag rattet. Det stemmer godt overens med Jaguars fremtidsvision. Vores samarbejde med Waymo bringer den automatiske teknologi ind i I-PACE med skabelsen af verdens første selvkørende eltaxa i den eksklusive klasse. 

Elektrificering er også banebrydende inden for andre former for bytransport. Deleordninger for batteridrevne scootere, knallerter og cykler popper op i alverdens storbyer. De kan lejes og betales på få sekunder med en app og er en sjov og miljørigtig måde at komme rundt i byen på. 

 

Hvis eldrevne køretøjer skal blive en succes, forudsætter det en veludviklet infrastruktur af ladestationer. Ud over opladning hjemme eller langs vejene vil elbilejere snart kunne oplade batterierne nemt og bekvemt i supermarkedet, på kontoret eller ved fitnesscentret. Som for smartphones kan vi forvente trådløs opladning i fremtiden. Ingen kabler. Man skal blot parkere over en ladestation i jorden, hvilket er særligt velegnet for selvkørende køretøjer. Det kan ende med, at EV'er fremover kan oplades dynamisk via elektriske veje. Det kan endda føre til nye forretningsmodeller med intelligente køretøjer, der kan sende overskydende energi tilbage til ladestationen. 

Og elteknologi ændrer ikke kun vores transportmønstre på vejniveau – den har også fundet vej til luften. Bytransport i luften er et initiativ, der skal reducere kørslen på vejene via flyvende eldrevne passagerkøretøjer og pakkelevering med droner. Er det ren science fiction? Ikke helt – der har allerede været flere vellykkede forsøg. 

Lige nu er den elektriske revolution i fuld gang på landjorden. Men de forandringer, vi lige nu er vidne til, kan ændre vores mobilitet for evigt.  

Forfattere
Tekst: Geoff Poulton/Melisa Gray-Ward
Foto: Getty Images/Schenectady Museum Hall of Electrical History Foundation CORBIS, iStock/Chesky W, Joakim Kröger

 

Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev