loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

OPLEV JAGUAR

New York E-Prix, 11. afd. Formel E 2017/2018

Formel E i New York: God sæsonfinale for Jaguar

Formel E mesterskabet 2017/18 er slut og for Jaguars vedkommende blev det absolut en god afslutning på en sæson, der indeholdt kolossale fremskridt, ikke mindst set i lyset af, at det først var teamets anden sæson i det innovative mesterskab for elektriske Formel racerbiler.

Finalen fandt sted i New York City d. 15. juli med Manhattans imponerende skyline som den rette kulisse. Der blev kørt to løb henover weekenden, ét om lørdagen og ét om søndagen, og i finaleløbet sluttede de to Jaguar kørere, Mitch Evans og Nelson Piquet på hhv. 6. og 7. pladsen efter et stabilt løb med masser af spektakulære kampe. Kun et halvt sekund skilte de to i mål.

Forud for lørdagens løb havde Mitch Evans kvalificeret sig til næstbedste startposition og derigennem dokumenteret, at Jaguar for alvor har fået styr på farten i bilerne. Et uheld med en drivaksel betød dog, at han ikke kom mange meter efter at løbet gik i gang. Nelson Piguet startede fra 6. pladsen og lå for en tid på 3. pladsen. Efter bilskiftet opstod der imidlertid tekniske problemer, som betød at han hurtigt udgik af løbet.

Set i lyset af lørdagens begivenheder var søndagens gode placeringen en lettelse for teamet, der sammenlagt sluttede på 6. pladsen i årets mesterskab. Mitch Evans og Nelson Piquet blev hhv. nr. 7 og 9 i kørernes individuelle mesterskab.

Nu ser man med store forventninger frem imod den kommende sæson, hvor 2. generations Formel E racerbiler tages i brug. Der er tale om biler, der ser markant anderledes ud end de hidtidige. De er en mellemting mellem formel racerbiler og sportsvogne og byder på meget hørere fart, mere effekt (op til 250 kW) og så kan de køre et helt løb på den medbragte strøm, så der ikke skal skiftes bil undervejs.

2018/19 sæsonen starter 15. december med et E-Prix i Ad Diriyah i Saudi Arabien og er planlagt til at omfatte i alt 13 løb. Sæsonen slutter næste år som i år med to løb i New York, d. 13. og 14. juli.

 

New York E-Prix, 11. afd. Formel E 2017/2018
Resultat:

1. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 1t02m30,054s.
2. Daniel Abt (GER), Audi, +0,965s.
3. Sébastien Buemi (SWI), e.dams-Renault, +2,583s.
4. Tom Dillmann, Venturi, +4,090s.
5. Jean-Eric Vergne, Techeetah-Renault, +4,679s.
6. Nick Heidfeld (GER), Mahindra, +5,142s.
Mitch Evans (NZL), Panasonic-Jaguar, udgået.
Nelson Piquet (BRA), Panasonic-Jaguar, udgået.

15 kørere fuldførte løbet.


New York E-Prix, 12. afd. Formel E 2017/2018
Resultat:

1. Jean-Eric Vergne, Techeetah-Renault, 43 omg.
2. Lucas di Grassi (BRA), Audi, +0,508s.
3. Daniel Abt (GER), Audi, +1,287s.
4. Sébastien Buemi (SWI), e.dams-Renault, +1,782s.
5. Felix Rosenqvist (SWE), Mahindra, +12,146s.
6. Mitch Evans (NZL), Panasonic-Jaguar, +20,050s.
7. Nelson Piquet (BRA), Panasonic-Jaguar, +20,592s.

15 kørere fuldførte løbet.

Slutstillingen i FIA Formel E mesterskabet:
Kørere:

1. Jean-Eric Vergne (FRA), Techeetah-Renault, 198 points.
2. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 144 pts.
3. Sam Bird (GBR), DS-Virgin, 143 pts.
4. Sébastien Buemi (SWI), Renault, 125 pts.
5. Daniel Abt (GER), Audi, 120 pts.
6. Felix Rosenqvist (SWE), Mahindra, 96 pts.
7. Mitch Evans (NZL), Panasonic-Jaguar, 68 pts.
8. André Lotterer (GER), Techeetah-Renault, 64 pts.
9. Nelson Piquet (BRA), Panasonic-Jaguar, 51 pts.
21 kørere fik points i mesterskabet.

Teams:
1. Audi, 264 pts.
2. Techeetah Renault, 262 points.
3. DS, 160 pts.
4. Mahindra, 138 pts.
5. Renault e.dams, 133 pts.
6. Jaguar, 119 pts.

10 teams fik points i mesterskabet


Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev