loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

OPLEV JAGUAR

Formel E 2019: Mexico City

Dramatisk og hårdt

4. afdeling af Formel E mesterskabet fandt sted på en afkortet udgave af Grand Prix racerbanen, der ligger i Mexicos kolossale hovedstad, Mexico City. Byen ligger i 2,2 kilometers højde og det stiller store krav til bilernes aerodynamik, hvorimod elektromotorerne ikke lider som traditionelle forbrændingsmotorer.

I den tynde luft er der til gengæld ikke så meget downforce til at holde bilerne til asfalten og derved bliver bilernes balance meget anderledes, end man er vant til. For alle deltagere var det en af de store udfordringer i løbet.

Jaguar fik desuden deres helt egne udfordringer. Nelson Piquet startede løbet midt i feltet, fra 11. pladsen, hvorimod Mitch Evans skulle afsted fra 18. pladsen. Men allerede 5 minutter inde i løbet fandt det voldsomste uheld i Formel E historien sted og det involverede uheldigvis Nelson Piquet. Han forsøgte, at overhale den regerende Formel E mester, Jean-Eric Vergne indenom, Vergne var tidligt på bremserne og det medførte, at venstre forhjul på Piquets Jaguar I-Type 3 racer ramte Vergnes højre baghjul.

Flyvende Jaguar
Jaguarens blev katapulteret henover Vergnes DS-Techeetah og ramte barrieren med stor kraft. Heldigvis slap Piquet uskadt fra uheldet, hans Jaguar racer havde ydet ham al den beskyttelse, han havde brug for, men racerbilen så ikke godt ud efter uheldet.

Løbet blev sat på standby i en halv times tid, mens der blev ryddet op på banen, og da det blev genstartet, igangsatte Mitch Evans et regulært sprint, som bragte ham helt op på 7. pladsen og gav ham yderligere points i FIA Formel E mesterskabet. Han ligger nu på en samlet 9. plads, mens Jaguar som team indtager 7. pladsen.

Katherine Legge vandt I-Pace eTROPHY
I Mexico City afviklede man også 2. afdeling af Jaguar I-Pace eTROPHY. Her gik sejren til den kvindelige racerkører, Katherine Legge fra Storbritannien. Legge startede løbet fra pole-position og fastholdt førstepladsen i samtlige løbets 25 minutter. Nr. 2 blev Bryan Sellers fra USA og Sergio Jimenez fra Brasilien sluttede på 3. pladsen.

Næste løb i Formel E mesterskabet finder sted i Hong Kong d. 10. marts.


Mexico City E-Prix, 4. afd. af Formel E 2019
Resultat:

1. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 1t13m15,422s.
2. Antonio Felix da Costa (PRT), BMW, +0,436s.
3. Edoardo Mortara (CHE), Venturi, +0,745s.
4. Jerone d’Ambrosio (BEL), Mahindra, +1,159s.
5. André Lotterer (DEU), DS, +1,785s.
6. Patrick Wehrlein (DEU), Mahindra, +5,210s.
7. Mitch Evans (NZL), Jaguar I-Type3, +5,800s.
8. Felipe Massa (BRA), Venturi, +8,084s.
9. Sam Bird (GBR), Envision-Virgin-Audi, +8,356s.
10. Daniel Abt (DEU), Audi, +8,438s.

Stillingen i FIA Formel E mesterskabet
Kørere:

1. Jerome d’Ambrosio (BEL), Mahindra, 53 pts.
2. Antonio Felix da Costa (PRT), BMW, 46 pts.
3. Sam Bird (GBR), Envision-Virgin, 45 pts.
4. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 34 pts.
5. Pascal Wehrlein (DEU), Mahindra, 30 pts.
6. André Lotterer (GER), DS, 29 pts.
7. Robin Frijns (NZL), Envision-Virgin, 28 pts.
8. Jean-Eric Vergne (FRA), DS, 28 pts.
9. Mitch Evans (NZL), Jaguar I-Type3, 28 pts.
10. Edoardo Mortara (CHE), 27 pts.

Teams:
1. Mahindra, 83 pts.
2. Envision Virgin, 73 pts.
3. BMW, 64 pts.
4. DS-Techeetah, 57 pts.
5. Audi, 56 pts.
6. Venturi, 31 pts.
7. Jaguar, 29 pts.
8. Nissan, 21 pts.
9. NIO, 4 pts.
10. GEOX DRAGON, 2 pts.
11. HWA (Mercedes), 0 pts.

Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev