loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

OPLEV JAGUAR

Formel E 2019: Berlin

Skuffende afslutning for Jaguars Formel E team 

Alexander Lynn havde en lovende start på 10. afdeling af Formel E mesterskabet, som fandt sted d. 25. maj i historiske omgivelser i den tidligere Tempelhof lufthavn i det centrale Berlin. I blot sit fjerde E-Prix kvalificerede Lynn sig først til en plads i Superpole konkurrencen og siden til 5. bedste startposition, alt imens vinderen af Rom E-Prix, Mitch Evans, måtte lade sig nøje med at skulle starte fra 18. pladsen.

I løbet avancerede Lynn snart til 4. pladsen, men derpå opstod der tekniske problemer, som tre fjerdedele inde i løbet betød, at han måtte udgå fra 7. pladsen. Problemerne var af en karakter, som man ikke umiddelbart kunne identificere, men i sagens natur var det skuffende, ikke at nå målstregen, nu udgangspunktet havde været så godt.

Evans rykkede godt op gennem feltet og nåede også målstregen. En 12. plads blev det til, det gav ingen points i mesterskabet, men han bevarede sin samlede 6. plads.

Næste E-prix finder sted d. 22, juni i den schweiziske hovedstad, Bern, og løbet er det sidste, der bliver kørt på europæisk grund i indeværende sæson. Siden finder finalen sted med to løb i New York City midt i juli. For kørerne er der 87 points på spil og matematisk set kan 16 kørere vinde mesterskabet – så tæt er opgøret. I team-mesterskabet er det ligeledes otte ud af de i alt 11 teams, der matematisk kan tage titlen. Dem hører Jaguar heldigvis til.

I Berlin kørte man også tredjesidste afdeling af Jaguar I-PACE eTROPHY. Her gik sejren som i Monaco forleden til brasilianeren Caca Bueno, igen foran landsmanden Sergio Jimenez. Denne gang var der under et halvt sekund mellem de to Jaguar racere, da målstregen blev passeret. Jimenez fører nu mesterskabet med i alt 107 points foran Bryan Sellers, der har 101 points, og med sine to sejre her på det seneste er Bueno på 3. pladsen med i alt 91 points. Sæsonfinalen køres som to løb i forbindelse med sæsonens sidste Formel E løb i New York.

Berlin E-Prix, 10. afd. af Formel E 2019
Resultat:


1. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 47m02,447s.
2. Sebastien Buemi (CHE), Nissan, +1,856s.
3. Jean-Eric Vergne (FRA), DS, +2,522s.
4. Antonio Felix da Costa (PRT), BMW, +5,845s.
5. Stoffel Vandoorne (BEL), HWA-Venturi, +6,336s.
6. Daniel Abt (DEU), Audi, +6,551s.
7. Alex Sims (GBR), BMW, +8,235s.
8. Oliver Rowland (GBR), Nissan, +10,781s.
9. Sam Bird (GBR), Envision-Virgin-Audi, +13,153s.
10.Patrick Wehrlein (DEU), Mahindra, +14,846s.
12. Mitch Evans (NZL), Jaguar, +17,688s.

Stillingen i FIA Formel E mesterskabet
Kørere:


1. Jean-Eric Vergne (FRA), DS, 102 pts.
2. Lucas di Grassi (BRA), Audi, 96 pts.
3. André Lotterer (GER), DS, 86 pts.
4. Antonio Felix da Costa (PRT), BMW, 82 pts.
5. Robin Frijns (NZL), Envision-Virgin, 81 pts.
6. Mitch Evans (NZL), Jaguar, 69 pts.
7. Daniel Abt (GER), Audi, 67 pts.
8. Jerome d’Ambrosio (BEL), Mahindra, 65 pts.
9. Oliver Rowland (GBR), 63 pts.
10. Sébastien Buemi (CHE), Nissan, 61 pts.

Teams:

1. DS-Techeetah, 188 pts.
2. Audi, 163 pts.
3. Envision Virgin, 137 pts.
4. Nissan, 124 pts.
5. Mahindra, 117 pts.
6. BMW, 106 pts.
7. Venturi, 84 pts.
8. Jaguar, 74 pts.
9. HWA (Mercedes), 38 pts.
10.GEOX DRAGON, 13 pts.
11.NIO, 6 pts.



Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev