loading
Vent venligst...
Skip primary navigation
23 november 2015

JAGUAR XE BLIVER NU MERE DYNAMISK MED FIREHJULSTRÆK (AWD)

Jaguar XE har allerede etableret sig som en af de mest dynamiske sportssedaner i D-segmentet, og nu sætter den atter en gang nye standarder for køreglæde og et endnu større udvalg af topmoderne teknologi. XE har takket være sin uforlignelige balance mellem køreegenskaber og raffinement allerede modtaget talrige priser i hele verden.

XE blev fra første færd udviklet med firehjulstræk (AWD). Vi glæder os nu over at det kommer til vores marked. AWD i XE kombineres sammen med 8-trins automatgear og Ingenium-dieselmotoren med 180 hk – det mest poplære motorvalg til XE i Europa. AWD gør bilen mere dynamisk og giver bedre vejgreb. Der overføres kun moment til forhjulene, når der er behov for det, hvorved XE bevarer sin smidighed og baghjulstrækkets karakteristik.

Adaptive Surface Response (AdSR) gør AWD-systemet endnu bedre ved at tilpasse programmeringen af drivlinjen og Dynamic Stability Control-systemet efter forholdene. AdSR udnytter Jaguar Land Rovers globalt førende ekspertise inden for AWD-teknologi og traction-systemer.

Sammen med klassens førende chassisdesign giver den unikke kombination af AWD, AdSR og det revolutionerende All Surface Progress Control-system mere sikker kørsel under krævende forhold. XE er den ultimative sportssedan til al slags vejr.

Configurable Dynamics blev oprindeligt udviklet til F-TYPE og fås nu til alle XE-modeller med Adaptive Dynamics. Denne funktion giver føreren mulighed for at skræddersy bilens karakter ved at vælge individuelle indstillinger af speederrespons, gearskift og det kontinuerligt variable dæmpersystem.

Med tilføjelsen af InControl Touch Pro – Jaguars nyeste infotainmentsystem, firehjulstræk med torque on-demand, Configurable Dynamics fra F-TYPE og et større udvalg af avancerede kørselsassistenter byder XE på endnu større køreglæde. Det topmoderne InControl Touch Pro (tilgængelig fra primo 2016) er designet omkring en 10,2" touchscreen med lynhurtig grafik i fremragende kvalitet.

XE udnytter også et udvidet udvalg af kørselsassistenter, inklusive Lane Keep Assist og Driver Condition Monitor – en funktion, der kan registrere og advare om træthed hos føreren. XE byder også på Adaptive Speed Limiter: En intelligent teknologi, der kan hjælpe føreren ved at øge eller sænke hastigheden, når fartgrænserne ændrer sig.

Jaguar XE fremstilles på Jaguar Land Rovers fabrik i Solihull, på sigt sammen med den helt nye F-PACE.

Jaguar XE med AWD kommer på markedet i Danmark fra foråret 2016.

Læs mere om Jaguar XE

Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev