Jaguar TCS Racing afslører I-TYPE 7-prototypen forud for de indledende tests til næste sæsons Formel E.

Jaguar TCS Racing har nu præsenteret prototypen af Jaguar I-TYPE 7. Teamet vandt mesterskabet sidste år, så forventningerne til den kommende sæson er høje. Designet er unikt og viser de 16 sejre, som de indtil nu har formået at køre sig til på 11 forskellige baner.


• Prototypen Jaguar I-TYPE 7 er blevet offentliggjort  

• Det unikke design vil pryde prototypen under den indledende test

• Designet viser de 16 sejre, teamet indtil nu har vundet på 11 ikoniske baner  

• De indledende tests forud for sæsonstarten bliver afgørende for at vurdere den nye GEN3 Evo-teknologi – herunder firehjulstræk, det nye karrosseri, nye dæk og den helt nye drivlinje

• Jaguar I-TYPE 7 accelererer fra 0-100 km/t på blot 1,86 sekunder

• Nick Cassidy og Mitch Evans  tester protoytpen på Circuit Ricardo Tormo i Valencia fra den 4. til 7. november 2024

Formel E sæsonen 2024/2025 kommer til at repræsentere endnu en milepæl inden for  EV-teknologi med introduktionen af det nye GEN3 Evo-regelsæt. Og med et nyt karrosseri, firehjulstræk, Attack Mode-faser og nye Hankook iON-dæk, med 5-10% mere vejgreb, venter der en nervepirrende sæson.  Designet er inspireret af teamets mange sejre  – eksempelvis den fra 2019 i Rom samt den imponerende bedrift i Monaco sidste år. Jaguar I-TYPE 7’s endelige design afsløres senere. 


“Sæsonen 2024 står som en afgørende milepæl for teamet, fordi vi vandt både hold-mesterskabet og det nye trofæ for konstruktør-mesterskabet med Jaguar ITYPE 6.  Og som regerende verdensmestre kan vi næsten ikke vente med at komme i gang med at teste den nye racerbil og de spændende tekniske udviklinger og udfordringer, som GEN3 Evo-æraen bringer med sig.


"Når vi tester i Valencia – på en bane, som vi og alle holdene naturligvis kender godt –  får vi en god indikation af alle holdenes præstationer. Men vigtigst af alt kommer vi til at se, hvordan I-TYPE 7 opfører sig, når den presses til det yderste. En ny Jaguar-drivlinje og al den udvikling, som den nye GEN3 Evo-æra bringer med sig – et nyt karrosseri og firehjulstræk – betyder, at det bliver nogle intense testkørsler. Men hele teamet og vores kørere, Nick Cassidy og Mitch Evans, er klar.”


James Barclay

Jaguar TCS Racing Team Principal


“Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage på banen. GEN3 Evo-specifikationerne og de nye Hankook-dæk fører helt nye udfordringer med sig, og jeg ser frem til at køre den nye racerbil i Valencia. Jeg har kørt på 9 ud af de 11 baner, som designet er inspireret af, og jeg håber naturligvis at køre endnu flere sejre hjem i den kommende sæson”. 


Mitch Evans

Jaguar TCS Racing driver, #9


“Forud for testløbet i Valencia er jeg meget motiveret for at lære Jaguar I-TYPE 7 at kende, forstå dens karakteristika og forsøge at få det bedste ud af den inden sæsonstart. Det nye firehjulstræk vil helt sikkert tilføre endnu mere spænding for fansene og en ny udfordring for os som kører”. 


Nick Cassidy

Jaguar TCS Racing driver, 37


De fire testdage i Valencia vil desuden omfatte et testløb for kvinder,   Hvor Jamie Chadwick og Lilou Wadoux netop er offentliggjort som kørere for Jaguar.