Splitleasing -flex | Jaguar Fleet & Business
loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

FIRMABILBESKATNING

Splitleasing

- Personligt tilpasset til dine og din arbejdsgivers behov.

Om Splitleasing

- Firmabil uden beskatning

Med splitleasing bliver der lavet to enslydende leasingkontrakter. Den ene til dig som privatperson, og den anden til din arbejdsgiver. Udgifterne fordeles mellem jer og varierer løbende afhængig af, hvor meget du har kørt privat og på job. 

Den helt store fordel ved splitleasing (også kaldet deleleasing) er, at du kun skal betale i det omfang, du bruger bilen til privat kørsel. Ved splitleasing bliver du altså ikke beskattet af leasingbilen, bare fordi den står i din garage efter fyraften. Din betaling beregnes kun ud fra det antal privatkørte km, du registrerer hver måned.

Hvis du i løbet af et år fx har kørt privat 2.500 km ud af 10.000 km, skal du kun betale for de 2.500 km; de øvrige 7.500 km betaler din arbejdsgiver for.

GPS tracking af brug

Din splitleasing bil gør det nemt at registrere, om du kører i leasingbilen erhvervsmæssigt eller privat. Biler til splitleasing er ganske enkelt udstyret med en digital tracker, der automatisk logger de kørte kilometer. Når du kører privat i din leasingbil, slår du simpelthen bare trackeren over på privat kørsel. De løbende registreringer af privat og erhvervsmæssig brug danner grundlag for vores fordeling af leasingydelse og omkostninger, men der dannes også automatisk en elektronisk kørebog, som kan udfyldes og bruges til eventuel fremtidig dokumentation overfor SKAT.

Splitleasing er tilpasset den enkeltes behov

For at sikre at splitleasing-aftalen passer til både dine og din arbejdsgivers krav, er det vigtigt, at vi er enige om, præcis hvordan aftalen er opbygget. Vi tager gerne en snak om, hvad jeres forventede split vil være, og vi skal naturligvis også være enige om, hvad I ønsker af brændstofkort og forsikring.

Hvem skal vælge Splitleasing - Flex

Vi plejer at anbefale splitleasing, hvis kørselsbehovet i fritiden ikke er så stort. Hvis familien allerede har en bil, giver det ikke så megen mening at få en traditionel firmabil, fordi beskatningen bliver meget høj set i forhold til det lave, private kørselsbehov.

Hvis din ægtefælle allerede har en traditionel firmabilsaftale, eller hvis I ejer en privat bil, kan splitleasing være en god løsning. For så er splitleasingbilen, ud over at være en lækker bil, du benytter på jobbet, også et bekvemt supplement til familiens transport, når der er behov for det.

Fordele for både medarbejder og arbejdsgiver

Udover at muliggøre at man undgår beskatning af fri bil, så er der også kontante og administrative fordele for din arbejdsgiver i forbindelse med splitleasing. Vi samler løbende alle omkostninger vedrørende leasingbilen og fakturerer dem sammen med den månedlige leasingydelse. Det giver én faktura til erhverv og én til privat per måned. Derudover sparer din arbejdsgiver naturligvis også omkostningen ved din private brug af leasingbilen. Den betaler du jo selv.

Alle omkostninger skal fordeles

I forbindelse med splitleasing er det en forudsætning, at alle omkostninger til leasingbilen inkluderes i aftalen og fordeles efter forbrug. Det betyder, at vi inkluderer brændstof, forsikring, grøn ejerafgift og omkostninger til service og vedligehold i de løbende opkrævninger. De variable omkostninger vil dog naturligvis være afhængige af jeres faktiske brug af bilen.

Yderligere information om splitleasing

Ønsker man yderligere information om grundlaget for splitleasing, så kan vi anbefale at man læser SKATs bindende svar vedrørende emnet.

SKAT: Splitleasing -  ej beskatning af fri bil


Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev