Jaguar F-TYPE | Køredynamik | Funktioner og udstyr
loading
Vent venligst...
Skip primary navigation

F-TYPE

FUNKTIONER OG UDSTYR

F-TYPE KØREDYNAMIK

F-TYPE vækkes til live af kraftfulde motorer i kombination med Jaguars avancerede køredynamiske teknologi. Sammen skaber de en unik fornemmelse af at være i ét med bilen.

IMPONERENDE KRAFT

Det bankende hjerte i hver eneste F-TYPE er en kraftig supercharged motor: 3,0 V6 340 hk, 3,0 V6 380 hk, 5,0 V8 495 hk og 5,0 V8 550 hk. De er alle udstyret med en "Roots-type twin vortex-supercharger", der er monteret i motorens "V" for at bevare de kompakte dimensioner. Jaguar er førende inden for indsugningsteknologi med supercharger. Supercharging giver lineær fordeling af ydelsen og øjeblikkelig adgang til masser af moment ved alle omdrejningshastigheder, så føreren ikke skal vente på, at motoren reagerer.

Jaguar F-TYPE

SOUNDTRACKET TIL EN SPORTSVOGN

F-TYPE's sportsudstødning leverer sprød lyd fra starten, der løfter sløret for dens høje ydelse. Lyden bygger op til et racerbils-inspireret klimaks. Aktiv sportsudstødning er standard på F-TYPE S og ekstraudstyr til F-TYPE. Systemet omfatter aktive bypass-ventiler, der åbner under performance-kørsel, så udstødningsgassen udledes mere direkte og giver en dyb, dramatisk brølende lyd. F-TYPE V8 S og F-TYPE R har justerbar aktiv udstødning, der gør det muligt at styre systemet manuelt og giver føreren endnu mere indflydelse.

Jaguar F-TYPE

8-TRINS GEARKASSE

F-TYPE's automatiske Quickshift-gearkasse er lynhurtig og smidig med otte tætliggende gear, så motoren hele tiden arbejder i sit mest effektive omdrejningsområde i længere tid. Gearkassens styresystem er intelligent og adaptivt. Det overvåger kørselsforholdene og sammen med de krav, føreren stiller til bilen, kvitterer styresystemet med en ægte dynamisk oplevelse. Intelligent og adaptiv software ændrer automatisk gearskiftstrategien og sikrer, at det rigtige gear vælges i alle situationer.

AFSPIL FILM
Jaguar F-TYPE interior

AKTIV AERODYNAMIK


Aerodynamisk ydelse er integreret gnidningsfrit i F-TYPE's karrosseri. En frontsplitter styrer luftstrømmen langs bilens underside, og den skarpt definerede bagende deler luften rent ved lavere hastigheder. En bagspoiler aktiveres ved høje hastigheder for at reducere opdriften med op til 120 kg. Selv dørhåndtagene trækkes ind, når de ikke skal bruges, så luften kan strømme uhindret langs bilens sider.

FRONTSPLITTER

BAGSPOILER

CHASSIS OG AFFJEDRING

F-TYPES aluminiumskarrosseri er en fantastisk stabil platform, hvorfra det gennemsmedede, dobbelte wishbone-ophæng af aluminium styrer bilen. Når opsætningen af affjedringen er optimeret til det optimale forhold mellem dynamik og raffinement, opnås en perfekt kombination af kontrol og smidighed. På F-TYPE S, F-TYPE V8 S og F-TYPE R vurderer den adaptive støddæmning karrosseriets bevægelser og hældning 100 gange i sekundet og justerer indstillingerne af hver støddæmper derefter. Systemet giver bedre kontrol, køreegenskaber og smidighed samt mulighed for hurtigt at registrere og reagere på kritiske køreforhold og førerens krav. Dette opnås med en række sensorer, der er anbragt rundt omkring på bilen for at overvåge karrosseriets lodrette bevægelser, hældning og krængning. Rattets stilling måles 500 gange i sekundet, så systemet kan forudsige karrosseriets krængning. Hver enkelt støddæmpers stivhed justeres derefter for at opretholde karrosseriets kontrol, stabilitet og smidighed.

Jaguar F-TYPE

DIFFERNTIALER OG BREMSER

TORQUE VECTORING

F-TYPE R leverer køregenskaber, vejgreb og kontrol på et ekstremt højt niveau. Den er en dedikeret sportsvogn med fokus på mere smidighed og spænding krydret med et markant temperament. F-TYPE R indbyder til entusiastisk kørsel. Torque Vectoring-teknologien giver kontrolleret nedbremsning af det indvendige baghjul, samtidig med at det leverer mere kraft til det udvendige baghjul for at give mere præcis styring og en endnu større følelse af sikkerhed. Systemet arbejder sammen med F-TYPE R's elektroniske aktive differentiale om at forbedre køreegenskaberne i sving og øge førerens kontrol over bilen.

KERAMISKE KULFIBER-BREMSER

Det keramiske kulfiber-bremsesystem (ekstraudstyr) bygger på ægte motorsportsteknologi. Det fås til F-TYPE S, F-TYPE V8 og F-TYPE R. Det er det kraftigste bremsesystem, der nogensinde er monteret på en Jaguar til gadebrug. Det genkendes straks på dets markante gule kalibre. Samtidig giver det op til 21 kg lavere vægt, og det reducerer den uaffjedrede vægt yderligere til fordel for både kørsel og køreegenskaber. Systemet har monoblok-kalibre med 6 stempler foran og 4 stempler bag.

Det keramisk kulfiber-bremsesystem er mere modstandsdygtigt over for fading og slid, og det opretholder ydelsen i længere tid, selv under de mest krævende forhold. Det keramiske kulfiber-bremsesystem er testet gennem hundredvis af timer på korte og lange baner i hele Europa. Blandt andet på Nürburgring, Rockingham i Storbritannien og Fiorano i Norditalien, der alle er kendt for at stille ekstremt store krav til bremsedelene. De keramiske kulfiber-skiver nåede temperaturer på mellem 600 og 900 grader på de hurtigste omgange. Det keramiske kulfiber-bremsesystem fås kun med 20" Storm-fælge.

Jaguar F-TYPE

ADAPTIVE DYNAMICS

Adaptive Dynamics justerer instinktivt bilens respons på forholdene og din kørestil. Det analyserer acceleration og nedbremsning, sving, speeder- og bremsepedalaktivitet samt vejbelastning og aktivering af kick-down. Herefter vælger den avancerede adaptive software den optimale gearskiftestrategi.

AFSPIL FILM

1. Skift til højere gear forhindres ved hurtig deaktivering af speederen.

2. "Spontaneous Vehicle Deceleration" funktionen vælger hurtigt lavere gear ved kraftig opbremsning. Dæmperne foran gøres stivere for at holde karrosseriet plant.

3. Svingregistreringen holder gearet gennem svinget for at opretholde stabiliteten. De udvendige dæmpere bliver stivere for at reducere karrosseriets rulning.

4. Gearskiftestrategien tilpasses til hurtig acceleration. De bagerste dæmpere bliver stivere for at holde bilen plan under kraftig acceleration.

Jaguar F-TYPE
Jaguar F-TYPE

DYNAMIC MODE

I Dynamic Mode tilpasses bilens software til skærpet speederrespons, tungere styring, stivere affjedring og hurtigere gearskift ved højere omdrejningstal. Den sportslige kørestil understreges ved at belysningen af instrumentgruppen, dørgrebene og grebet i midterkonsollen skifter til rød.

Tilmeld dig Jaguars nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev